Café på Banen - Metodebeskrivelse
Café På Banen

Den forskel der gør en forskel

Metode:
Relationsbaseret og beskæftigelsesrettet uddannelsesforløb

Den sociale indsats er bygget op omkring tværfaglige teams, der består af faguddannet personale og social/pædagogisk uddannet personale, der 1) agerer faglig læremester og mentor og 2) med (social)teoretisk ballast understøtter personudvikling gennem pædagogisk støtte. Disse agerer igennem uddannelsesforløbet kontaktperson for den unge. Den unges (progression i) uddannelse er tæt knyttet til relationen til den faste kontaktperson på uddannelsesstedet; den gode relation indebærer tryghed, tillid og forudsigelighed, som danner grundlaget for den sociale indsats, hvor udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer er kerneopgaven. Indsatsen er i såvel det daglige arbejde samt i dokumentation bygget op omkring den unges kontaktperson, der er videnskilde til den unge og dennes indsats og progression. Kontaktpersonerne understøttes i deres sociale arbejde af uddannelsesstedets psykolog. Tværfagligheden sikrer en bred, faglig kvalitet i arbejdet, der imødekommer særligt den beskæftigelsesrettede indsats, men også understøtter en (generel) virkeligheds- og samfundsrettet udvikling.
Rammen for uddannelsesforløbet kan spænde fra en meget beskyttet ramme i beskyttet værksted til en mere virkelighedsnær ramme i socialøkonomisk virksomhed og/eller ordinær virksomhed(praktik); dette vil følge den unges aktuelle situation og progression, hvor målet er at give den unge kompetencer anvendelige i beskæftigelsesøjemed såvel som det daglige liv med hensynstagen til den unges helbredsmæssige forudsætninger.
Det virkelighedsnære og beskæftigelsesrettede uddannelsesforløb evalueres og dokumenteres kvantitativt i forhold til progression inden for faglige, sociale, personlige og kognitive kompetencer, som er gældende inden for såvel uddannelse/arbejde som øvrige sociale forhold (Bilag: progressionsmåling).

Små måls-metode med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone:
Der arbejdes i det daglige med den unges uddannelses- og udviklingsplan gennem små-måls metode, hvor der arbejdes med den unges udviklingsmål gennem en konkret, relevant og individuel opstilling af små mål. Små mål opløser, systematiserer og fokuserer uddannelsens beskæftigelsesrettede delmål, hvorpå der kan tilrettelægges en konkret pædagogisk handleplan, der sikrer en kontinuerlig progression i den unges uddannelse/forløb og udvikling. Små mål opstilles inden for rammen af såvel faglige, sociale, kognitive og personlige delmål, der har til formål at bringe den unge nærmere beskæftigelse – og et generelt velfungerende (voksen)liv.
Små mål opstilles altid inden for nærmeste udviklingszone, som ligger i spændingsfeltet mellem dét, den unge allerede kan, og dét, som den unge ikke helt kan endnu; denne vurdering beror på den unges egen oplevelse, kontaktpersonens indblik i den unges aktuelle formåen/situation samt gennem faglig sparring med uddannelsesstedets psykolog.
Individuelt opstillede små-mål evalueres i indsats og effekt systematisk og dokumenteres i en kvalitativ progressionsbeskrivelse 4 gange årligt (Bilag: progressionsbeskrivelse), hvor denne står som supplement til henholdsvis opfølgende/afsluttende beskrivelse (LAB-forløb) og årlig skriftlig opfølgning/beskrivelse af uddannelsesplan (STU).

Virkeligheds- og praksisnær uddannelse gennem mesterlære
Personalet på uddannelsesstedet er ud over deres daglige (og dokumenterende) funktion som kontaktperson og trygheds- og videnskilde for den unge også mesterlærer og rollemodel i den unges uddannelse/forløb.
Vi bygger uddannelsens/forløbets mesterlære på en situeret læring, hvor den unge tillærer sig faglige, sociale og personlige kompetencer i de situationer, hvor en viden herom gør sig gældende; matematik læres i praksisnære situationer, hvor matematikken pludselig kan give mening gennem de konkrete situationer – og ikke abstrakte forestillinger. Det samme gør sig gældende i situationer, hvor social eller personlig viden/indsigt gør sig gældende. Her er kontaktpersonens funktion som mesterlærer afgørende for læringen, hvor kontaktpersonen indledningsvis går forrest i situationen gennem demonstration og vejledning og efterfølgende går ved siden af den unge i en støttet selvstændighed, førend den unge kan varetage opgaven uden støtte.

Motiverende samtaler med henblik på egenmestring og empowerment
Helbredsmæssige og/eller psyko-sociale forhold/udfordringer kan såvel skyldes som forårsage, at den unge ikke kan rummes indenfor det ordinære uddannelsessystem/arbejdsmarked. Konsekvenserne af dette kan betragtes i den unges måde at håndtere og forstå sig selv og sine omgivelser. De mestringsstrategier, som indebærer faste tanke-, handlings- og følemønstre, kan ikke fralæres; derfor er den motiverende samtale en central metode for uddannelsen/forløbet, hvor den unge mødes med nysgerrighed og interesse for personen og dennes aktuelle situation, hvorpå den unge kan præsenteres for nye måder at forstå sig selv, sin situation og sine omgivelser på. Disse samtaler afholdes løbende i det daglige med henblik på motivation til og udvikling af nye mestringsstrategier. Dette beror igen på den relation, den tryghed og det kendskab, som ligger mellem den unge og dennes kontaktperson. Kontaktpersonens indgang til, indsigt i og viden om den unge suppleres/understøttes af uddannelsesstedets psykolog, der særligt kvalificerer arbejdet med de psykiske og/kognitive udfordringringer, den unge kan have.